| Dyk ned i boldehavet, kryb og kravl i det kæmpestore labyrintanlæg! Mærk suset på rutschebanerne eller hvad med en gang akrobatik på trampolinerne?
Dette er blot nogle af de muligheder som sørger for, at børn fra 1-13 år får en uforglemmelig dag i JumboLand. Helt uafhængig af årstid, vind og vejr, for JumboLand er indendørs og her er et væld af aktivitetsmuligheder for børn og deres legeglade voksne!
JumboLand byder på timevis af sjovt samvær og når entreen er betalt er alle faste aktiviteter gratis (minibiler dog 5 kr. pr. tur ). Lad også børnene gå på opdagelse på egen hånd, og nyd imens en forfriskning i cafeen.
Legeredskaberne er bløde og sikre og en åben indretning sørger for at man nemt kan følge børnenes færden. De mindste fra 1-5 år har deres eget separate legeområde, så også de kan lege sikkert og frit.
|